Online rygestop

Online rygestophold er et tilbud til dig, der har det bedst bag skærmen, men gerne vil stoppe med at ryge sammen med andre.

På onlineholdet kan I støtte hinanden og dele erfaringer undervejs, selvom I sidder hver for sig. Vi siger ikke, at rygestoppet det bliver nemt, men du er i gode hænder hos en erfaren rygestoprådgiver, og du får al den hjælp og støtte, du har brug for. For at deltage skal du have en computer med kamera.

Sådan foregår det

I løbet af syv mødegange vil rygestoprådgiveren komme ind på emner som rygevaner, motivation, nikotinafhængighed, den psykologiske afhængighed og ikke mindst, hvordan man holder ud at holde op. Fx kan det være svært at forestille sig en morgen uden en morgensmøg. Men hos os får du al den hjælp, viden og støtte, du har brug for - ikke kun til at holde op, men til at blive ved med at holde op.

Du skal ikke være holdt op med at ryge, når du starter på holdet. Der er planlagt en fælles rygestopdato mellem tredje og fjerde mødegang.

Når du melder dig til et rygestophold, vil rygestoprådgiveren ringe til dig.

Kommende hold

Der er i øjeblikket ikke planlagt nye online hold.

Siden er sidst opdateret 13. november 2023